Forårsrejse 2010 & Sommer 2010

Hej alle sammen.

Så er der endelig nyt fra mig heroppe på Grønland!

Et år er rundet og et nyt år allerede skudt godt i gang.
Efter hjemkomsten fra slæderejse i maj måned har der været fuld fart på sommeren.

Nu er der endelig ved at falde lidt ro over hverdagen her på Daneborg og for en lille uges tid siden forlod vores ældste hold så kysten efter to års tjeneste. Sammen med dem forsvandt også sommerens mange håndværkere og for første gang stod vi så samlet som den nye 12 mands patrulje der i fællesskab skal hævde suveræniteten i nationalparken det kommende år. Nu er jeg så en af de gamle drenge som om en lille uge står med ny slædemakker, klar til et nyt og spændende år ved slædepatruljen.

Meget er der sket siden sidst, så for at starte hvor jeg slap skal tiden spoles helt tilbage til d. 20 januar hvor Roland og jeg forlod Daneborg med fire måneders slæderejse foran os.

Det blev til ialt 2787 km fordelt på 130 køredage med alt slags vejr og temperaturer mellem minus 30 og plus 10.

Forårsrejsen:
Del 1.
Første del af forårsrejsen gik fra Daneborg til forsvarsvagten Mestersvig. Vi startede ud med lidt startvanskeligheder idet vi var så uheldige og få en læk på vores brændstof flaske allerede den første morgen i teltet. Denne læk forsagede en mindre brand i teltet og vi måtte derfor vende om for at genforsyne lidt nye stumper som var blevet spist af flammernes dans i teltet. Selv slap vi med forskrækkelsen og lidt svedne øjenbryn. Men når nu uheldet skulle være ude var det jo ganske heldigt at det skete kun 30 km fra stationen. Tilbage på Daneborg blev vi så ramt af et godt solidt stormvejr som forsinkede os yderligere et par dage. Men så var det også bare af sted.
De følgende fire uger kørte fuldstændig planmæssigt. Vi kom et godt stykke ind i landet til Krummelangsø depot hvor vi oplevede det vildeste nordlys jeg endnu har set heroppe. Hele himlen var som et stort grønt flammehav og dansede af sted for fulde tryk det meste af aftenen.
Vi sagde hej til solen for første gang i tre måneder d. 14 februar da vi passerede blomsterbugten. Det var en fest dag uden lige og blev fejret på bedste slædemaner ved at holde en lille pause og smide handskerne i håbet om at mærke dens lune stråler på de blege pølsefingre. På selv samme dag så vi den første af hele ti bjørne på vores tur. Det var en enlig bamsefar som strejfede rundt på sæl jagt.
Efter godt og vel en lille måneds kørsel anløb vi Mestersvig d. 26 februar. Det blev en meget begivenhedsrig ankomst da stationen havde besøg af Grønlands nye hjemmestyre formand. Og ikke nok med det, så var forskolen også i gang med deres 100 km ski løb præcis som man selv havde været det året forinden. Så da vi havde fået parkeret hundene og pakket slæden af kunne vi med varm kaffe i hånden stå og nyde elevernes pinsler og kamp for at nå i mål. De følgende dage var der tid til at hygge sig lidt med de kommende kolleger, så jeg tog med på tur til Korsbjerget og de fik prøvet at køre lidt hundeslæde. Dette blev så startskuddet på tre ugers ophold på Mestersvig.

Projekt BBC:
Del 2.
Bedst som forskolen havde forladt Mestersvig kom der nemlig fint besøg fra BBC. Tre gæve gutter med masser af grej, klar til at filme løs. Vi havde et kort møde hvor de præsenterede de optagelser de ville have i hus og vi forklarede lidt om hvad de kunne forvente i forhold til hundene og kørsel i terrænet.

De følgende uger blev der filmet fra tidlig morgen til sen aften. Der blev filmet fra luften med helikopter, på jorden med deres high speed kamera og det store hollywood kamera Cineflexen. Vi stod tidligt op for at få solopgangen med og efter en mindre pause midt på dagen var det af sted igen så også solnedgangen og de dertil hørende farver kunne komme i kassen. Deres tre ugers optagelser skal i sidste ende munde ud i et fem minutters indslag om slædepatruljens arbejde i deres dokumentar film som hedder Frozen Planet, så det bliver spændende og se hvad de får strikket sammen når det bliver sendt engang i slutningen af 2011.

Constable pynt:
Del 3:
Efter denne lidt anderledes tjeneste på en slæderejse forlod vi igen Mestersvig. Det var dejligt at være lidt for sig selv igen og bare nyde stilheden, hundene og ikke mindst det smukke vejr som her i slutningen af marts måned var ved at være rigtig forårsagtigt. Solen bankede ned fra en skyfri himmel og hue og vanter var efterhånden ved at kunne undværes. Vi holdte min fødselsdag d. 23 marts på det der kaldes slædevejen. En utrolig flot landoverkørsel som bestemt levede op til navnet. Vi havde indtil nu brugt ufattelig meget tid foran slæden for at trampe spor i den dybe og bløde sne til vores kære lavbenede venner. Men her på slædevejen var føret helt i top og vi kunne nyde en af de sjældne dage ved siden af slæden.
Efter godt og vel en uges kørsel kom vi til Constable pynt. Dagen før vi ankom lå vi i TP ca 20 km derfra og hen på aftenen kom der besøg af 3 søde piger på scooter tur fra Constable pynt. Ikke ligefrem hverdags kost for sådan et par slæde kuske.
Constable pynt er en lille lufthavn som samtidig er det sydligste punkt inden for patruljeområdet. Vi blev varmt modtaget og indlogeret på det fine hotel Hilton med hele minus 1 stjerne. Vi nappede her et par hviledage med masser af lækker mad fra den Islandske kok Beggi og drog herefter igen nordover. Vi mødte en karavane fra Scoresbysund med 10 slæder og et hav af japanske turister der sad som små michelin dukker med deres kameraer og knipsede løs – sikken et syn.
Vi skulle som det første slædehold i mange år ud at køre på yderkysten og glædede os meget til dette. Turen derud gik rigtig godt, om end en smule blødt, men bedst som vi nåede ud til yderkysten blev vi standset af et massivt baks bælte og måtte derfor vende slæden og køre retur i vores eget spor. Knap havde vi fået vendt slæden før en kraftig vind kom listende. Vi slog teltet op og så kunne vi ellers blive liggende her et par dage mens vinden rasede derude. Vi vågnede den ene nat ved at teltdugen blev presset ned hovederne på os – vi så lige på hinanden en gang med vores søvndrukne øjne og kunne konstatere at: det blæser da vist lidt derude J Om morgenen hvor vinden havde lagt sig lidt vågnede vi til endnu en lille overraskelse. Der lød et drøn fra Rolands side og da jeg kiggede derover var en stor snefane udenfor kolapset ind over hans side så han lå kilet fast i sin pose. Så jeg måtte udenfor med skovlen og grave da jeg havde fået grinet færdigt.
Videre nordpå gik det og blødere og blødere blev det. Det bløde føre og vores lille omvej havde nu forsinket os så meget at vi måtte lave en lille ruteændring. Vi var ved at være low på proviant og stak derfor direkte mod depotet i Flemming Fjord. Vi havde det egentlig fint med at komme lidt væk fra området i Carlsbergfjord. Når vi lå i TP var det så blødt at vi måtte kravle rundt eller konstant have ski på for ikke at synke ned til livet. Og når man så sank i var der lige 20 cm slush ice i bunden til at få fugtige støvler af. Da vi nåede frem til depotet i Flemming fjord var der ganske uventet kommet gæster. En ekspedition fra CASP – Cambridge Arctic Survei Program havde lagt vejen forbi med deres fire scootere og forskergrej. Vi lavede en ekspeditions kontrol på dem og inviterede herefter op til en kop kaffe og lidt røver historier. Den bedste de kunne fortælle var at de havde fundet dinosaurus spor. Vi troede sgu ikke rigtig på dem før de kom med deres kameraer og viste frem og fortalte hvordan de i sin tid blev trampet i søernes mudder. Som så er forstenet og som så har flyttet sig osv osv… De er slet ikke til at stoppe igen sådan nogle forskere når først man har fået dem startet. Men spædende var det.
Det største hit ved at møde disse folk var i dette tilfælde ikke gensynet med mennesker som jo ellers er et frisk pust når man færdes derude alene. For man kan sige, i forhold til vores kolleger oppe nordpå, så har vi jo nærmest kørt i noget som mest af alt minder om Københavns hovedbanegård. Så nej, det som virkelig hittede var at disse fire scootere med alt deres pik pak lavede en fantastisk plov fuge op igennem den bløde bløde Flemming Fjord præcis samme vej som vi skulle køre. Så i stedet for at knokle løs foran slæden i tre dage i det blødeste møg kunne vi nu bare spænde hundene for og køre hele strækningen på en enkelt dag og tilmed stå i siden. Ren luksus for et par dovne slædehelte.
Vi nærmede os nu nabolaget for mestersvig igen. Her kom de to tårnugler på besøg ved Vælddal og så passede det lige med at også slædehold 2 lagde deres vej forbi. Så det var et glædeligt gensyn med Tobias og Anders der blev fejret med god medbragt mørbrad fra Mestersvig i den fine hytte. De følgende to uger kørte vi mod Ella ø og brugte her lidt tid på at bunde tre fjorde. Sælerne var begyndt at tage eftermiddagslure oppe på isen og vi havde da også held til at nedlægge en enkelt sæl til at supplere hunde maden med. Også bjørneaktivitet var der masser af her i området. En moder med en unge og så to enlige bamser var at finde inden for denne periode. Den ene opdagede vi først om morgenen da vores kære tæve Hjørdis bjæffede lidt atypisk. Og ganske rigtig. Da vi stak hovedet ud af teltet stod bamsefar og kiggede ind på telt og hunde kun små hundrede meter ude. Vi fik pakket sammen i en ruf og kørte så til Ella Ø. Vi var nu nået frem til starten af maj måned. Foråret var så langt fremme nu at det begyndte at blive for varmt for hundene og køre om dagen. Så på Ella Ø vendte vi døgnet og begyndte nu at køre om natten i stedet. Det tog lige lidt tid før man synes at müslien var god kl. Ti om aftenen og den varme suppe var det man havde mest lyst til kl. Seks om morgenen.

Nord for Daneborg
Del 3.
Fra Ella Ø kørte vi til Daneborg non stop på 10 dage. På Daneborg tog vi os en enkelt hviledag sammen med Anders og Frederik som passede stationen. Da vi igen kørte af sted for at tage fat på de sidste 14 dage var vejret blevet lidt dårligt. Men i stedet for at blive på stationen valgte vi at køre af sted. Ikke lige den bedste beslutning vi har taget på turen for det endte med at vi måtte telte i rigtig møgvejr ca. 20 km fra stationen. Og hvad værre var at vi så måtte blive der i hele tre dage i piv dårligt vejr. Tre dage på langs i teltet mens det bare ruskede udenfor. Tre dage i et telt føles temmelig længe. Specielt når man ved at det store palads med alle de gode sager ligger lige i baghaven. Men sådan er det. Vi havde heldigvis fået tanket godt op med læsestof så der blev flittigt vendt sider, sovet, vendt sider, spist, vendt sider osv. Efter denne omgang var der skyfri himmel og solskin resten af turen. Vi kom ud til Germania Havn på Sabine ø. Her havde vi endnu en gang bjørnebesøg. En mor med sine to unger samt en noget pågående hanbjørn der var meget interesseret i at se nærmere på hvad vi var for en størrelse. Da han valgte at løbe efter os blev det lige spændene nok så med hjælp fra signal pistolen fik vi dirigeret ham på sikker afstand igen. Fra Germania Havn kørte vi videre til Bass Rock for derfra at stikke op til den gamle fangst hytte Nanok. Her mødtes vi med slædehold et og syv og kunne sammen med dem køre i karavane de næste par dage til Zackenberg. På Zackenberg samledes så alle slædehold den 31 maj til et glædeligt gensyn hvor der blev grillet og drukket en velfortjent fyraftens øl efter fire måneder på farten.
Så blev det sommer.

I juni måned Begyndte vi igen på stations arbejdet på Daneborg. Der skulle skrives den helt store slæderapport og så brugte jeg en uge med Tobias på at producere den årlige overvintrings video. Vupti var det blevet Juli måned og Daneborg fik gæster. Ældsteholdets pårørende ankom med de første håndværkere og vi havde en fantastisk hyggelig uge hvor vi agerede service organer så alle kunne få sig en god og oplevelsesrig uge heroppe.
Da de pårørende igen satte sig på flyveren med kurs mod danmark hoppede jeg og de 4 andre fra holdet med. Og da Herculesén landede på Island sagde vi pænt farvel og på gensyn til dem og satte os i taxaén mod Reykjavik. Det var noget overvældende sådan og være tilbage i civilisationen indenfor et halvt døgn. Bare det og sidde i en bil og se det hele flyve forbi var overvældende, og øjnene kæmpede en kamp for at få det hele med. Men når det så er sagt faldt vi vist rimelig hurtigt ind storby livets trummerum. Vi fandt i hvert fald hurtigt et lækkert spot på en dejlig blød græsplæne midt inde i byen og var da heller ikke sene til at få en stor fadøl i hånden og bare nyde solen og tanken om en uges ferie. Eneste punkt på dagsordenen var en tur til tandlægen som blev klaret til UG med nul huller. Vi fik besøgt de barer der skulle besøges, set de seværdigheder der hører sig til og så havde jeg en fantastisk dag med mine forældre som var på ferie deroppe.
Nordudlægning.
Da flyveren landede på Daneborg efter Islands besøget nåede jeg lige akkurat og hente en taske og skifte tøj før jeg igen sad i flyveren nu på vej mod station Nord. Sammen med tre af de andre gutter skulle vi nu bruge den kommende uge på at lægge depoter ud i den nordligste del af vores ansvarsområde. Vi klarede i alt elleve hytter. Alle blev ryddet pænt op, suppleret med ny proviant og nogle fik en tur med maler rullen. Samlet set nåede vi op på godt og vel 24 timers twin otter flyvning så flyve behovet blev lige stillet for en stund. Vi nåede også til det nordligst beliggende landfaste punkt, kap Morris Jessup hvor vi traditions tro tog det kolde gys med en tur i bølgen blå.
En sjov lille overraskelse var at jeg mødte to gamle kolleger fra min gamle arbejdsplads på FFOS i Karup der var på sommer job på station nord. Så kunne man lige få det seneste sladder og sende en hilsen med hjemover.

Skibsmik.
Hjemme på Daneborg ankom vi lige akkurat til ankomsten af det årlige forsyningsskib Arena Arctica. Så det var bare på med vanten igen. Tonsvis af stumper skulle slæbes i hus og pakkes på hylder. Så næsten i døgndrift løb vi rundt på stationen som flittige arbejdsbier.

Inspektions fartøjet Ejnar Mikkelsen.
Depotudlægningen fortsatte og det handlede nu om depoterne umiddelbart nord for Daneborg. Vi påmønstrede Ejnar Mikkelsen og fik i løbet af 5 dage lagt de fleste af depoterne ud. Måtte desværre opgive nogle stykker på grund af is forholdene, men det var sjovt at se nogle af de same depoter man havde besøgt på slæderejsen i sommerdragt. Vi havde vejret med os og med hjælp fra mandskabet ombord blev de mange kg gods slynget i land på rekord tid.
Dags dato.
Nu skriver vi så starten af september. Om få dage er slædeholdene inddelt og vi kan så småt begynde at forberede os på efterårsrejsen der bliver skudt i gang om et par måneder. Fra på lørdag og en uge frem bliver min nye makker og jeg travlt beskæftiget da slædehold 4 skal have ny slæde, så jeg vil allerede nu glæde mig til at smide det næste indlæg op og præsentere det nye makkerskabs evner indenfor slædebygnings faget og forhåbentlig kunne præsentere den flotteste sorte slæde patruljen endnu har set.
Så jeg siger på snarligt gensyn..

Mange hilsner Rasmus.