Mine første 60 dage ved Sirius

Hej alle sammen.

Så er eventyret i gang heroppe på Grønlands nordøst kyst og jeg vil naturligvis rigtig gerne dele mine mange oplevelser med jer derhjemme. Men når man nu er hårdnakket facebook modstander og samtidig ikke den store tilhænger af fællesmail må der jo findes et alternativ. Valget faldt derfor på denne hjemmeside som også benyttes af flere af de andre heroppe.
Jeg håber i får gavn af det og vil følge mig de næste par år. Men husk nu at en lille mail om jeres daglige oplevelser jo altid er velkommen på min mail mannerup007@hotmail.com eller, såfremt det er noget som tåler at blive læst op på den daglige radio kommunikation om aftenen, til slædeholdenes underholdning på slæderejserne i november og december samt februar til maj er der selvfølgelig også mulighed for at sende mig en hilsen på sirius@mil.dk forvent dog ikke svar lige med det samme- internettet har fortsat ikke fundet sig vej frem til slæderne ude på isen.
Rigtig god fornøjelse!!

Indledning – Turen fra Aalborg til Daneborg:

At tjenesten ved Sirius er andet end slæderejser kan jeg nu skrive under på her efter 2 mdr. Sommeren bærer utrolig mange alsidige opgaver med sig heroppe så det første lille indlæg skulle gerne give et lille indblik i disse. Men vi starter helt fra scratch:
Den 16 Juli lettede forsvarets Hercules fra Aalborg med kurs mod Grønland og mine 26 mdr. tjeneste hos slædepatruljen Sirius var dermed skudt igang Forinden havde jeg netop krammet de gamle det sidste klem for et stykke tid så det var en helt speciel følelse og sidde der i maskinen og mærke flyets hjul slippe grebet fra banen. Tanken om at der nu skulle gå 2 år før jeg skulle se familien, vennerne og Danmark igen var noget surrealistisk. Men når jeg kiggede rundt i maskinen kunne jeg også se at de andre var lidt stive i blikket. Blikket ændrede dog hurtigt karakter og det brede smil indfandt sig hurtigt og blev erstattet af glæden over at vi nu endelig var på vej mod det vi havde kæmpet for de sidste 8 måneder.
Optakten til denne dag er jo næsten en helt historie for sig. Optagelses prøver og 6 mdr. forskole med alverdens kurser. En periode som har givet mange færdigheder til brug heroppe og samtidig skabt et solidt venskab med 4 andre gutter som har været med hele vejen. Men lad os nu se om ikke der bliver en ledig stund hvor der kan blive skrevet lidt om det, så kan det få sin egen plads et sted derude i højre side med links og andet godt J
Tilbage til flyet som efter ca. 5 timer har nået første stop Metsersvig. Da vi steg ud blev vi modtaget af et par stykker fra ældste ældste holdet som havde haft besøg af deres pårørende og nu skulle tage hul på den sidste måned af deres tid heroppe. Også vores ældste hold stod der – stemningen var høj og de var klar til en uges ophold på Island. Jacob, Christian og Anders forsvandt af sted med twin otter til Ella ø og tilbage stod Tobias og jeg med nogle stykker fra LCG og vores norske dyrelæge Marit Holm. På Mestersvig hilste vi på de to tårnugler som passer stationen til daglig. Vi havde hængt ud med på vintertræningen i februar måned så det var hyggeligt lige og hilse på dem igen. Hos hundene var der blevet grov sorteret kan man vist roligt sige. Ud af de 12 hunde vi boltrede os med i februar var der nu kun 3 tilbage. Resten var blevet aflivet grundet alderdom og de tre der stod tilbage var næsten ikke til at kende. I hvert fald ikke af udseende da de havde smidt vinterpelsen og skiftet til sommeruniform. Men da vi kom tættere på var der ingen tvivl om at det var Lola, Glock og mini vaks som stod tilbage – de havde fortsat hver deres karakter og jeg synes bestemt jeg sporede en stor gensynsglæde fra deres side. Men før jeg anede af det sad jeg selv i en twin otter på vej mod Daneborg. Vi landede i fint solskins vejr og blev modtaget af de to ældste ældste folk Asbjørn og Kristian. Vi fik en rundvisning på stationen og fik tildelt vores nye hjem. Et fint lille værelse med, seng, tøjskab, skrivebord opslagstavle, reol og så en fin udsigt til Young Sund. Det eneste der lige skulle klares var et mørklægningsgardin- solen hamrede ned 24 timer i døgnet så blev simpelthen nødt til og gøre noget for og kunne sove. Det var lige lidt mærkeligt der i starten at solen fortsat skinnede for fuldt blus når klokken nærmede sig midnat og man slæbte sig i seng.
Daneborg – Køkkentjans og intro til fagområde vappe.
Første dag på jobbet – og hvilken herlig start. På Daneborg er det fupperne ”Sirius folkene” som selv står for madlavningen året rundt. En turnus som kører en uge af gangen fra lørdag til fradag. Der skal laves morgenmad til kl. 8. Her skal der være nybagt brød, bacon & æg, spejlæg eller blødkogte af slagsen, risengrød eller havregrød, pandekager, nybrygget kaffe, the og et bredt udvalg af diverse oste og pålæg. Til middag kl. 12.30 kræves der som minimum to lune retter og ligeledes det helt brede pålægs udvalg med laks, sild i alle afskygninger, lun leverpostej osv. Til aftensmad kl. 17 skal der være to retter, lige på nær om lørdagen hvor det selvfølgelig er hvid dug og tre retters menu. Kokketjansen rundes så af med rengøring i køkkenet fra a-z og trak for mit vedkommende ud til kl. 2 om natten.
Og det skulle så altså lige præcis være mig der fik æren af og indlede min tid heroppe med at svede i køkkenet. Jeg startede dog blødt ud med to dage og slap vist helt hæderligt fra det. Men og lave mad i den størrelses orden og så til 16 mennesker som vi var der med gæster og det hele var alligevel noget udfordrende.
Søndagene heroppe holder vi fri og vi valgte og tage et smut på tur. Vi sejlede med gummibåd over på den anden side af Young sund og gik så en tur op på toppen af pyramide spidsen og nød den fine udsigt 550 meter over havet. På tilbage vejen var vi et smut forbi sandøen hvor der lå 5 fede hvalrosser og solede sig. De efterfølgende dage fulgte jeg den ældste ældste vappemand Jesper og fik en god introduktion til fagområdet vappe. Det var lige på og hårdt og i løbet af de første par dage havde jeg kastreret en slædehund og fjernet 5 tænder. Fjernet tandsten og givet et hav af injektioner i forbindelse med udsættelse af tævernes løbetid og bedøvelser til hundene som skulle have de større indgreb. Endvidere fik jeg også god rutine i at gennemgå hundene fra top til tå og derigennem finde frem til eventuelle skader.
Aftnerne gik de første par dage i Lemmingbo som er systuen på Daneborg. Vi havde fået et hav af ny beklædning som skulle have syet mærker på. Det er sådan at alle skjorter og yderpåklædning skal bære Sirius logo så der var lige nogle sting der skulle slås på den lille Elna symaskine. Heldigvis var symaskinekurset ikke helt glemt så det var forholdsvis hurtigt klaret.

Ella Ø – Depotudlægning:

Den 24 juli var tasken pakket til 3 ugers ophold på Ella ø. Grundet dårligt vejr kunne vi ikke lande på Ella ø og måtte derfor flyve med twin otteren via mestersvig. Her sejlede vi fra Mestersvig i deres hurtiggående, gummibåd Ella ø holdet i møde, som var sejlet med Tut båden til Petersens depot i Kong Oscars fjord for at samle os op. Om bord var ældste folkene Troels og Torben som sammen med Tobias og jeg samt hundene Tobbi og Fie skulle udgøre Ella ø´s sommerhold 2009.
De følgende 3 uger bød på nye og spændende oplevelser hver dag. Vi sejlede ca. 2000 km i bådene og fik lagt en masse depoter ud til hytterne i området syd for Daneborg. Det var alt fra fuel, mands- og hunde proviant til nye blade, bøger og andre småting. Alle hytterne blev grundigt talt op og nogle hytter fik en kærlig hånd. En dør skulle have nye hængsler og andre trængte til at få brændt lidt nyt tagpap på. Alle ovne blev renset og tunet til efterårets forbipasserende slædehold.

Undervejs stødte vi på et par ekspeditioner. Et middel aldrende par fra vestkysten som var på kajak ekspedition samt et hold seismologer og forskere fra Cambridge universitet. Vi lavede ekspeditions kontrol på dem og sikrede os at de havde papirerne i orden og var bekendte med nationalparkens bestemmelser. Vejret var ikke rigtig med os den første uges tid og det regnede næsten i døgn drift hvilket er temmelig usædvanligt på disse kanter. Heldigvis klarede det op med tiden og fjordsystemerne vi sejlede rundt i præsenterede sig på en helt anderledes og noget kønnere facon.

Vi havde for øvrigt også en enkelt VIP sejlads med maleren Per Kirkebye som var oppe for at male lidt til en udstilling derhjemme. Han sejlede med til Strindberg depot og vi havde et par hyggelige dage og fulgte spændt med i hans skitseringer af de smukke omgivelser.

En anden dag tog vi et smut på toppen af bastionen som er et højt fjeld på ca. 1300 meter som rejser sig lige bag sommerstationen på Ella ø. Fra toppen går der en brat væg de 1300 meter lige ned til hav overfladen så der var en helt ubeskrivelig flot udsigt deroppefra.

Imens vi var på Ella ø var der også skibs mik – hvert andet år kommer der et stort fragt skib fra Royal Arctic Lines og ankrer op med forsyninger. Det tog en lille dags tid og tømme alt godset som blev fragtet i land på en lille pram. Ombord på prammen havde skibet sin egen lastbil som så kører containerne i land. Det så helt forkert ud med sådan nogle store maskiner på den lille hyggelige sommer station. På Ella var der også 3 friske fyre fra Nanok. Nanok erm er en frivillig organisation der renoverer gamle fangst stationer og hytter i sommerperioden, og de gav en flittig hjælpende hånd med at håndtere de store 200 litters fuel tromler og andet tungt udstyr – forstod på det tidspunkt hvorfor de gamle fupper kalder det slæbepatruljen sirius. Også ved hytterne skal der nemlig slæbes i rå mængder. Først skal alt slæbes i tutbådene. Derefter fra tutten i gummibåden og igen derfra fra strandbredden til hytterne, som nogle gange ligger et godt stykke inde i landet. Og med genstande som 50 litters tromler og 45 kg. hundemads kasser kan man godt blive lidt lang i armene.
Men når solen skinnede og jeg lå der på dækket i bragende solskins vejr i bar mave var det lykkelig glemt. Der blev også badet lystigt fra bådene – en frisk dukkert i det ca. 0 grader ”varme” vand var et dejligt frisk boost oven på en lang arbejdsdag.
Alt i alt er der kun godt og sige om de 3 uger på Ella ø og det er svært og få det hele med. Vi havde også besøg af Isbjørn et par gange. Vi måtte dog til sidst ud til ham og skræmme ham lidt væk da han havde listet sig ind på ca. 600 meter af stationen. Vist var han en flot fyr men en sulten gammel isbjørn var ikke ligefrem det der gjorde nætterne trygge så han blev altså bedt om og liste af på en pæn måde.

Når ikke vi sejlede eller arbejde på stationen gik vi fodpatruljer. Vi havde i ordre beskrivelsen nogle dale og elvlejer hvor suveræniteten skulle håndhæves. Det var rigtig spændende og gå steder hvor ikke mange mennesker havde været før os. Nogle gange dukkede der dog tegn op på tidligere tilstedeværelse i form af gamle rævefælder og en enkelt gammel eskimo lejr. På disse ture så vi også masser af moskus okser, og sneharer.
Af andre interessante begivenheder kan nævnes besøget på Maria ø hvor tyskerne havde slået sig ned tilbage i 50 ´erne. Her var stadig efterladte tønder som stod i næsten ny stand og en masse andre ting som tallerkner, pander og andre køkkensager.
Vi forlod Ella ø den 16 August. og overlod dermed stationen til lukkeholdet og satte os i twin otteren til Daneborg.

Daneborg –
De daglige arbejdsrutiner, fritid og oplevelser siden hjemkomsten fra Ella ø.

Sidste del handler lidt om tiden som fulgte efter Ella ø. Dagligdagen på Daneborg er klokkeklar. Fra 8 - 8.30 er der morgenmad. Fra 12 – 12.30 skal hunde pettes ”kæles” lidt og der bliver skovlet lidt lort hvis det trænger. 12.30 - 13 er det frokost. 16.30 – 17 fodrer vi hundene og fra 17 – 17.30 er der så aftensmad. Tiden her imellem passer folk deres fagområder.
Fagområder for mig hedder: Vappe ”Hundene”, Syndikatet ”Tømrerværkstedet”, Velfærd ” hvor det handler om og drive vores lille velfærds biks med t-shirts og andet lir. For det lille overskud der genereres kan velfærd så indkøbe lidt nye film og spil og hvad der ellers står på ønskelisten fra fupperne. Røgdykker tjansen hvor det primært handler om og holde sit røgdykker udstyr klar såfremt der måtte opstå ildebrand på stationen og der er behov for at hente mennesker ud. Og til sidst flag gast opgaven som kort og godt handler om at de rigtige flag er hejst på de rigtige tidspunkter.
Vappe og syndikat er de tungeste af dem. I vappe skal der hver morgen hældes foder og fisk op til slædeholdene. Der skal rengøres i de 15 indendørs hundegårde vi råder over i vappe huset., og endvidere har vi så også vores lille klinik hvor operationer foretages. Her kræves naturligvis også en del rengøring for at holde et pænt og sterilt miljø. Så med andre ord får jeg altså gjort en helt masse rent. Men jeg får så til gengæld også et hamrende godt kendskab til de fleste af stationens hunde. Vi har som regel mellem 2 og 5 hunde på rekreation deroppe og de skal hver dag have tilset deres små skavanker som oftest er nogle små sår som er opstået i forbindelse med et af deres slagsmål.
I midten af Juli satte vi to slædehunde sammen i en af kennelerne med henblik på at få pinket ”parret” dem og dermed få et kuld vapper. Det ser rigtig lovende ud da Moku som hun hedder er ved at få sig en god stor mave, så hvis alt går efter bogen nedkommer hun her d. 22 september. Drægtigheds perioden for slædehunde er 63 dage så det bliver spændende og se om det holder stik.

Kulden er efterhånden ved at tage sit greb heroppe. Det betyder samtidig også at den lille elv der normalt løber gennem slædeholdenes hundegårde og forsyner dem med drikke vand er frosset til. For vappe folket som køres med hård hånd af Frederik og jeg betyder det dermed en del ekstra arbejde da vi så skal til at køre vand. En rigtig bonderøvs tjans hvor vi i traktoren kører vand i gamle mælkejunger ud til gårdene. Men vi hygger os med det. Somme tider har vi også hagl bøssen med i håb om og kunne få ram på en af de mange ravne som er heroppe. Vi har fået besked på at regulere dem lidt, men indtil nu har de altså været for snu.
På syndikat siden har vi netop afsluttet terrasse projektet hvor Troels og jeg har lagt terrasse brædder i stedet for spånplader. Derudover fik vi også og bygget en fin trappe i stedet for den bunke EU paller der stod der, stakket i forskellige højder. Vi fik også knaldet en dør i hovedbygningen så der nu er fri udgang fra spise stuen og ud på terrassen. Hele tømrer værkstedet har fået den helt store tur. Dels for at hjælpe mig til at navigere rundt i mit nye fagområde men lige så meget fordi at første slædehold skal til at begynde deres slæde bygning om få dage.

D. 18 August fyldte Slædepatruljen 59 år. Frederik og jeg havde lavet en lille løje. Folk mødtes ved flagstangen ved middagstid hvorefter vi kom kørende på mini slæden med 4 hunde spændt foran. Vi havde lavet en fin kagemand og skiftede ved begivenheden det lille stormflag ud med det største dannebrog vi kunne finde.
Og når vi nu er ved fødselsdagene fyldte Anders jo 30 år den 24 august. Vi havde lavet fine fødselsdags boller til morgen og sørget for at lige præcis den Anders fik var spækket med peber. Mens han var af sted på en træningstur der var arrangeret som en lille afledningsmanøvre anbragte Jacob en fin peberkværn på hans værelse. Kværnen var ca. 2 meter høj og svejset sammen med en 200 liters og en 50 liters tromle. De blev så fyldt med vand og stillet inden for hans dør. Han havde lidt bøvl med at komme ind efter træningsturen og noget mere bøvl med at tømme tønderne for vand. Det hele endte så ud i et massivt pebber attack i køkkenet efter aftensmaden. Han fik en god sjat vand og et hav af peber – følgerne var så ikke lige så gennemtænkt hvilket betød at køkkenet ikke rigtig var til at være i efterfølgende og så var der lige et mindre stykke rengøringsarbejde – atjuuu….

Siden hjemkomsten fra Ella ø har der også lige været en hel kokkeuge til Rasmus. Det er utrolig lærerigt og man får i den grad produceret noget føde på sådan en uge. Man har perioderne hvor det kører og man føler sig om en anden Jamie Oliver, men kok det bliver jeg i hvert fald aldrig. Det mærker man tydeligt der sidst på ugen hvor solen bare skinner udenfor mens man trasker rundt derinde i madosen. Men når det så er sagt er det dælme dejligt og være færdig og så kan nyde at der bliver serveret lækker mad på bordet for en de næste 11 uger før man igen skal på den.

d. 26 august tog vi på en lille 25 km vandre tur i strid modvind for at besøge vores sommer naboer på forsker stationen Zackenberg. Her var der gang i den med diverse projekter. Både flora og fauna bliver nøje studeret og resultaterne tager de så med til Danmark og behandler over vinteren. Vi spiste hos dem og sejlede så hjem i tut båden som nogle af de andre havde sejlet i hertil. På vejen hjem blev det rigtig lorte vejr og Tobias og jeg måtte iklæde os redningsdragt og hoppe i hver vores gummibåd og sejle i dem ved siden af. Bølgerne og vinden var blevet så voldsomme at der var stor fare for at gummibådene vi trak efter os ville smadre hinanden, så det blev en lidt action fyldt tur.. Da vi så kom tilbage til Daneborg og skulle hive bådene op var der blæst store isbjerge ind på ophaler stedet så vi måtte i gang med den store rendegraver og flytte is – så det blev lige pludselig en rigtig lang dag.
I fritiden har jeg fået kørt en masse træningsture heroppe, hvor man også kommer lidt tættere ind på de forskellige folk og dermed får en ide om hvilket slædehold som vil passe bedst til en. Træningsturene foregår ved at samtlige 14 hunde i spandet spændes for en gammel slæde og så går det ellers bare derudaf. Nu hvor jorden er nøgen for sne foregår det bare over stok og sten, men slæden skyder alligevel en gevaldig fart og det gælder bare om at holde fat når slæden banker hen over de store sten.

Træningsturene udgør også største delen af min motion heroppe. Det har været en noget speciel oplevelse og skulle undvære sine daglige løbeture og skære så meget ned på den træningsmængde jeg ellers har lagt for dagen de sidste par år i forbindelse med 5 kampen - men træningsturene er alligevel et godt alternativ. Her er løbeskoene bare skiftet ud med gummistøvler og underlaget blevet en del mere ujævnt. Vi har også et rigtig lækkert træningslokale så det hænder da lige at jeg tager en tur på løbebåndet eller styrketræner lidt heroppe. Men om aftenen kan jeg også godt mærke at man er i gang med fysisk arbejde det meste af dagen. Så det var egentlig kun på Ella ø med den megen sejlads at træningen fuldstændig faldt til jorden. Det resulterede da også lige i 5 kg ekstra til sidebenene. Men når vi nu når frem til første slæderejse her i november skader det vist ikke og have lidt sul på kroppen.
Og så er der jo lige riffeltasken. Som ny mand i patruljen syr man selv sin riffeltaske som skal følge en på slæderejserne. Det har givet en hulens masse timers sy arbejde i Lemmingbo de fleste aftner, nogle gange til langt ud på natten. Men nu er tasken færdig. Vil tro jeg fik investeret omkring 30 timer i den med udsmykning, farvning og det hele. Jeg er ganske tilfreds med resultatet. Faktisk er der officiel fremvisning for ældste holdet i vores lille tv stue ”Lamberts land” om en lille times tid. Så må vi se om det bringer nogle kommentarer med på vejen og om de mener det vi har fået lavet kan holde til og komme med på slæderejse.

Slædeholds inddeling:

Jeg vil runde af med lidt af det som det hele i sidste ende handler om – nemlig og køre slæde. For det at køre slæde og håndhæve suveræniteten er nu engang hovedopgaven heroppe. Men som det jo er de fleste bekendt kører man jo to og to og det kræves derfor også at man finder sig en makker. Så siden ankomsten har man i underbevidst heden gået og tænkt over hvem det mon skulle blive.

Den 10 september løftede vores chef heroppe Morten Gormsen så sløret for hvordan slædeholdene var blevet. Jeg havnede i slædehold 4 med Roland fra Lolland. Det passer mig rigtig godt og betyder samtidig at vi skal føre den sorte slæde ”de sorte spejdere” af sted over isen når den forhåbentligt har lagt sig her om små 2 måneder. Oven i hatten følger også 14 fantastiske slædehunde: Førerhunden Johan, Næstkommanderende Hansen, samt resten af banden: Indy, Singerneq, Batmand, Sigurd, Armstrong, Roger, Yuri, Wesson, Robin, Balder, Hjørdis og Sally.

Fra nu af handler det dermed om og få det hele til at spille her i slædeholdet. Vi skal have styr på alle grejerne og hundene skal køres til så de er top tunede til afgang.

Jeg vil glæde mig til at vende tilbage med del 2 og fortælle om optakten til, første slæde rejse.

Mange hilsner Rasmus.